Ansøgningsfrist: 19-6-19

Lejerbo søger en dygtig advokat eller jurist, som skal stå i spidsen for at sikre, at Lejerbo gennemfører effektive udbud, at Lejerbo indgår gode og praktisk anvendelige kontrakter, og at Lejerbos kontrakter bliver administrereret og håndhævet korrekt.

Du kommer til at tilrettelægge og gennemføre Lejerbos udbud – både selvstændigt eller i samarbejde med vores eksterne rådgivere. Du kommer også til at levere strategisk rådgivning omkring tilrettelæggelse af udbud, håndtering af tvister samt kontraktforhandlinger. Endelig har du ansvaret for at højne organisationens juridiske kompetencer inden for byggeriets retsområder, herunder særligt entrepriseret og udbudsret.

Vi regner derfor med, at du er kreativ, resultatorienteret, fagligt stærk, samt at du befinder dig godt i spændingsfeltet mellem forretning, jura og teknik.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet jurist (cand.jur.),
  • Har minimum 4 års erfaring med rådgivning inden for udbudsret og gerne entrepriseret
  • Kan arbejde selvstændigt med gennemførelse af udbud efter tilbudsloven og udbudsloven, herunder udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale
  • Er i stand til at formulere dig klart og præcist på dansk, både skriftligt og mundtligt

 Vi kan tilbyde:

  • En spændende og afvekslende stilling med stort udviklingspotentiale,
  • Et stærkt fagligt fællesskab med andre kollegaer, der er specialerede i byggeri
  • Et job i en virksomhed, hvor der er højt til loftet
  • Attraktive arbejdsvilkår, hvor der også er plads til familie og fritid

Lejerbo er en af Danmarks største almene administrationsorganisationer. Vi administrerer ca. 35.000 boliger fordelt over det meste af landet, og i de seneste tre år har vi bygget og renoveret for ca. kr. 3 mia.

Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Valby – tæt på offentlig transport og med mulighed for fri parkering.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale. 

Henvendelse

Send motiveret ansøgning, fyldestgørende CV samt eksamens- og karakterbevis ved at benytte linket ”SØG STILLINGEN” til højre på siden.

Ansøgningsfrist d. 19. juni kl. 24.00.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Bygge- og udviklingschef Gerti Axelsen på tlf. 3084 5254.

 

 

 

Lejerbo er en af Danmarks største almene boligadministrationsselskaber som administrerer og drifter omkring 40.000 lejemål fordelt på 680 afdelinger placeret rundt omkring i hele Danmark.

Vi er 720 medarbejdere med hovedkontor i Valby, 8 regionskontorer og en lang række lokale arbejdspladser placeret i boligafdelingerne.

Lejerbo er en professionel og udviklingsorienteret arbejdsplads.

Del på: