Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

Har du sans for kundens kommercielle behov, og kan du rådgive i komplicerede erhvervsjuridiske spørgsmål? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Norden Advokatfirma er vi specialister i landbrugets retsforhold, men vi rådgiver også en bred vifte af erhvervskunder indenfor andre erhverv. Derudover yder vi også rådgivning til privatkunder omkring familieretlige forhold og lignende. Fælles for vores kunder er, at de modtager løsninger i øjenhøjde og oplever, at vi engagerer os i deres virksomhed og/eller liv.

Vi har travlt og søger derfor lige nu en erfaren advokat med det rette mindset. Det er ikke afgørende for os hvilke fagdiscipliner du er verdensmester i, men du må meget gerne have erfaring med et eller flere af følgende retsområder:

  • Selskabsret
  • Retssagsbehandling
  • Familieskifteret (dødsbobehandling og skilsmisse)
  • Ansættelsesret

Du bliver en del af et engageret team på 8, der er kendetegnet ved, at humøret er i højsædet, også selvom vi har travlt. Vi lægger meget vægt på at sparre med hinanden indenfor vores kompetenceområder, og vi har fokus på kvalitet og på at levere værdiskabende rådgivning til vores kunder. Du møder kunderne enten fysisk eller digitalt og for begge måder gælder, kunderne altid oplever vores professionalisme og
effektivitet.

Norden Advokatfirma er placeret i et spændende hus med andre virksomheder (LandboNord og LandboGruppen). Der vil derfor være rig lejlighed til at networke på tværs af virksomhederne, og der er altid stor aktivitet i huset og mange arrangementer man kan deltage i.

Attraktive ansættelsesforhold

Ansættelsesvilkårene er attraktive og konkurrencedygtige og matcher vilkårene hos advokatvirksomheder i større byer. Du får rig mulighed for at forme og udvikle dit eget job og arbejdsopgaver, såvel som at indgå i en langsigtet karriereplanlægning med fokus på både faglig og personlig udvikling. Der vil være mulighed for medejerskab eller overskudsdeling for den rette person (indenfor kort tidshorisont).

Søg stilling

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte adm. direktør, advokat og partner Mads Kringelbach på telefon 96 24 24 50 eller HR Business Partner Lene Bach på telefon 9624 1759.

Vi inviterer løbende til samtaler – og vil glæde os til at modtage din ansøgning.

Du søger stillingen ved at sende CV og ansøgning til: job@nordenadvokat.dk

Del på: