Talentfuld og dedikeret? Resten vil vi gerne lære dig.

Er du blandt de bedste på din årgang, og vil du gerne udfordres, så kontakt os meget gerne. Vi søger advokatfuldmægtige, der vil samarbejde med de absolut største eksperter inden for skatter og afgifter.

Du tænker ud af boksen, ser sagen fra flere vinkler og er dygtig til at dyrke detaljerne – for i den type sager, vi fører, hænger de afgørende argumenter ikke på træerne. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men det er vigtigt, at du gerne vil lære og er god til at samarbejde. Du behøver ikke at have læst skatteret. Det skal vi nok lære dig. Du bliver en del af et dedikeret og knivskarpt hold, hvor du altid kan få hjælp og sparring hos dine mere erfarne kolleger.

Plesners skatte- og afgiftsteam er fast positioneret som markedsleder, og vi er det kontor i Danmark, der har vundet flest betydende skatte- og afgiftssager. Vores klienter betror os deres største og mest komplekse sager – fra de første forhandlinger med skattemyndighederne over Landsskatteretten og domstolene og til EU-Domstolen om nødvendigt.

Plesner People

Du får attraktive løn- og ansættelsesvilkår og kommer til at arbejde i et hus, der er gennemsyret af godt samarbejde og dedikeret fokus på at gøre vores klienter succesfulde.

Se mere om vores kultur, og hvordan det er at arbejde i Plesner, på plesner.com/plesnerpeople

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Lasse Esbjerg Christensen eller HR-manager Birthe Hammer Boe på telefon 33 12 11 33.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på: